Stålbordplade integreret i hjemmet

Fordele og ulemper ved en stålbordplade til dit køkken

Skal du til at have ny bordplade i køkkenet? Så kan du med fordel overveje en stålbordplade, som er et populært valg – og det er der mange gode grunde til.

I dette blogindlæg dykker vi ned i alt, hvad du skal vide om stålbordplader. Vi gennemgår både fordele og ulemper, så du kan tage et velovervejet valg, inden du beslutter dig for den nye bordplade.

Hvad er en stålbordplade?

En stålbordplade er lavet af rustfrit stål og har en glat overflade med et råt og stilrent udtryk, som passer perfekt ind i moderne og minimalistiske køkkener og hjem.

Desuden kan de fås i forskellige farver og overflader, eksempelvis blanke, børstede eller matte. Så der er altså noget til enhver smag.

Læs videre for at blive endnu klogere på de gode egenskaber, som stålbordplader har, men også hvad du bør være opmærksom på.

Fordele ved stålbordplader

  • De er super nemme at gøre rent og tørre af, fordi overfladen er helt glat og tæt. Perfekt til både travle børnefamilier og dig, der elsker at lave mad.
  • Du behøver ikke at finde bordskånere frem, hver gang du tager en gryde af komfuret, da stålplader nemlig tåler høj varme.
  • En stålbordplade er ekstremt slidstærk og holdbar. Det betyder, at du vil få glæde af den i mange år, og at den vil forblive pæn, selvom du bruger den hver dag.
  • Du skal ikke være nervøs for misfarvninger fra syre, farvestoffer eller madvarer som rødbede og kaffe. Din stålplade kan sagtens klare det, så længe du tørrer det væk.
  • Du slipper for oliebehandling og særlig pleje, som en træbordplade eksempelvis ville kræve. Du kan blot svinge en fugtig klud og lidt sæbe, og så er den så god som ny.
  • Stålbordplader kan oftest skræddersys præcis til dit drømmekøkken og de mål, du har brug for.

Ulemper ved stålbordplader

  • Stålet er ikke 100% immun over for ridser – især hvis du skærer direkte på det eller bruger det meget intenst. Nogle synes, det giver patina, andre synes, det ser slidt ud.
  • Fingeraftryk, fedt og vandpletter kan ofte ses ret tydeligt, især hvis det er på en blank stålbordplade. Så her skal du tørre af lidt oftere end andre bordplader.
  • En stålbordplade kan give et lidt råt og industrielt look, som ikke falder i alles smag. Det passer ikke altid til køkkener, hvor man ønsker en mere romantisk og hyggelig stemning.
  • Stål leder kulde, så bordpladen kan føles meget kold. Det gælder især om vinteren, hvis der ikke er varmet op i køkkenet.

Stålbordplade pris – hvad koster det egentlig?

Der findes ikke ét konkret svar på, hvad prisen på en stålbordplade er. Den endelige pris afhænger af både størrelse, tykkelse, og om den fx skal laves på specialmål, eller der skal integreres ting som vask eller andre detaljer.

Generelt er stålbordplader lidt dyrere end mange andre materialer som eksempelvis laminat eller træ. Til gengæld får du en bordplade, der er ekstremt nem at rengøre, holder sig pæn i mange år og som kræver minimal vedligeholdelse.

Passer den kun ind i køkkenet?

Nej, det smarte ved stålbordplader er, at de kan passe ind flere steder. De er især et populært valg til køkkener, men de kan også bruges i bryggers og hobbyrum, eller i miljøer som restauranter, hospitaler og laboratorier, hvor der er høje krav til hygiejne.

Kontakt ArcSteel og få et skræddersyet tilbud

Hvis du er på udkig efter en holdbar og slidstærk bordplade, der kan skræddersys til netop dit køkken eller andre rum, kan en stålbordplade være den perfekte løsning.

Hos ArcSteel står vi klar til at tage en snak eller besvare alle spørgsmål, du potentielt sidder tilbage med. Vi sender også gerne en konkret pris på din nye stålbordplade, så du ved præcis, hvad du kan forvente og se frem til.

Ring til os direkte på 27 11 86 61, skriv en mail til os på info@arcsteel.dk eller benyt vores kontaktformular her på hjemmesiden. Vi glæder os allerede til at høre fra dig.

Se seneste indlæg